Graduates til Forretningsudvikling at ATP

Expires in 11 days

Er du på udkig efter en fastansættelse og muligheden for at blive en del af et graduatenetværk? Vil du udvikle effektive løsninger til gavn for den enkelte og samfundet? Så er du en af de graduates, vi søger til flere forskellige stillinger inden for forretningsudvikling i ATP.

Er du typen, der gør gode ting endnu bedre?
I ATP er vi årligt i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager folkepension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge.

Vi står bag nogle af landets vigtigste digitale systemer, der er med til at sikre et effektivt velfærdssystem. Det forpligter.

Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder til at løfte vores opgaver – og nu er vi så på udkig efter dig til en af vores ledige stillinger inden for forretningsudvikling:

  • Graduates til forretningsudvikling | Udbetaling Danmark

  • Graduates til agil udvikling | Pension & Sikring

Kan du omsætte idéer til løsninger?
Du har - eller er ved at færdiggøre – en relevant kandidatuddannelse. Kompetencekravene varierer en smule mellem vores forskellige stillinger. Men på tværs af stillingerne er det centralt, at du har stærke kompetencer, når det drejer sig om at drive en opgave fra idé til implementering.

Vil du være en del af et stærkt netværk?
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP’s øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt.

Du bliver ansat i ATP’s Administrationsforretning, som du kan læse mere om her.

Vi søger graduates i flere af de områder, hvor vi i dag har nuværende og tidligere graduates. Vi garanterer en flyvende start på karrieren og et job, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner også har stor betydning for det samfund, vi er en del af.

=dig? Så send en ansøgning
Vil du vide mere om ATP's graduateforløb, kan du besøge vores hjemmeside www.atp.dk/graduates.

Ansøg en eller flere af vores ledige stillinger hurtigst muligt. ATP's næste graduateforløb har officielt opstart onsdag d. 1. september 2021, men der er mulighed for ansættelse tidligere. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter i takt med, at vi finder de rette kandidater.

Din karriere. Danskernes tryghed.
Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde.